Latinamerikansk Filmklub - Mord i junglen

Kulturcenter Kildevæld

Filmene viser andre sider af Latinamerika, end dem vi oftest hører om. Colombia er meget mere end narkotrafik, Peru har andet at byde på end Machu Picchu og Chile har mange forskellige fortællinger om 70’ernes og 80’ernes militærdiktatur.

Der vises to film fra hvert land – i alt seks film, hvoraf to er dokumentarer. De har forskellige temaer, stil og fortælleteknik. Alt i alt får man mange forskellige filmoplevelser, og alle film har noget særligt på hjerte. Det er film om latinamerikansk kultur og historie. Det er personlige fortællinger. Og det er billeder fra en verdensdel med smerte, livsglæde og stærke musikalske rødder.

Torsdag d.12.1.2017 vises dokumentaren Mord i junglen:
For to år siden var der et sammenstød mellem politiets antiterrorkorps og en gruppe protesterende indfødte på et olieselskabs landingsbane dybt inde i den peruvianske jungle. En politimand bliver dræbt og politiet arresterer de indfødtes ledere. De indfødte tiltales med krav om de hårdeste straffe for mord, terrorisme og vold.

Under normale omstændigheder ville historien ende her, og de indfødte ville rådne op i fængsel. Men denne gang har en ny generation af indfødte besluttet at slå igen. De begynder at indsamle og fremlægge beviser, især videooptagelser fra før, under og efter sammenstødet. Som retssagen skrider frem bliver det klart at politiet, olieselskabet og regeringen er involveret i et cover-up. De anklagede viser, hvordan olieselskabet under politiets og regeringens beskyttelse har været med til at slå de indfødte ihjel ved at forurene deres jagtområde gennem årtier.

Der vil være salg af drikke og popcorn til en billig penge ved kontanter eller mobile pay.

Vi holder til i indskolingsbibliotektet på Kildevældsskolen
Bellmansgade 5A, 2100 KBH Ø

Velkommen!