Selvbetjent åbningstid på Østerbro bibliotek
Vi udvider åbningstiden, så du kan besøge Østerbro bibliotek mellem kl. 08.00-22.00 alle ugens syv dage.
En del af åbningstiden i morgen- og aftentimerne, på hverdage og i weekenderne vil være selvbetjent. Du har adgang, hvis du er tilmeldt og over 15 år. Der vil være bemanding på Østerbro bibliotek (man-fre) fra kl. 10-18 og lørdag fra kl. 10-14.
Det kan du i den selvbetjente åbningstid
Med den nye åbningstid har du fortsat adgang til alle bibliotekets tilbud. Og du kan få personlig hjælp og vejledning i den bemandede arbejdstid.
Derudover kan du i den selvbetjente del af åbningstiden låne og aflevere materialer ved selvbetjeningsautomaterne, afhente reserveringer og bruge bibliotekets materialer og pc’er.
Biblioteket kan også bruges som studieplads, til møder m.v.
Sådan får du adgang i den selvbetjente åbningstid:
For at få adgang til den selvbetjente åbningstid skal du først tilmelde dig hos personalet på biblioteket og få en særlig pinkode til skanneren ved indgangen.
Du får en personlig pinkode efter eget valg. Den skal du bruge sammen med dit sundhedskort. Du kan ikke bruge din almindelige bibliotekskode til at få adgang.
I den selvbetjente åbningstid skal du skanne sundhedskortet i en kortlæser ved indgangen og taste din pinkode, hvorefter du har adgang til biblioteket.
Er du i tvivl om noget, spørger du personalet i den betjente åbningstid.
Biblioteker og kulturhuse med udvidet åbningstid.
Sådan fungerer selvbetjent åbningstid.
Rigtig god fornøjelse
Østerbro bibliotek
Københavns Biblioteker
Åbningstider for Østerbro Bibliotek:
Selvbetjent åbningstid
Man - søn kl. 8-22
Bemandet åbningstid
Man-fre: kl. 10-18
Lør: kl. 10-14

