Prisoverrækkelse
Overrækkelse af Østerbro Kulturpris 2016

Krudttønden

Foreninger, netværksgrupper eller andre initiativtagere på Østerbro, der skaber oplevelser indenfor kultur og fritid er kulturprisens målgruppe. Foreningen/netværksgruppen eller initiativtageren skal, for at komme i betragtning til prisen, have taget et særligt initiativ, som har bidraget til at styrke kulturen og fritidslivet til glæde for alle dem, der til daglig bor og lever på vores hjemmebane – Østerbro. Bedømmelseskomitéen har modtaget mange kvalificerede indstillinger fra Østerbro-borgere, og 5 af dem er nomineret til prisen.

De nominerede er:

• Ældre i bevægelse
• Boldklubben Skjold
• Orion Spejdergruppe
• KSF Ishockey 
• DUI Østerbro

Bedømmelseskomitéen består af 

• Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (formand for bedømmelsesudvalget)

• Mogens Holm, chef - Kultur Østerbro

• Direktør Kirse Junge Stevnsborg - Den Frie udstillingsbygning på Østerbro

• Direktør Pia Jette Hansen - Østre Gasværk Teater på Østerbro

• Mette Malene Bloch -  foredragsholder og forfatter - tidligere eliteroer.

• Thomas Frederiksen - chefredaktør på Østerbro Avis

• Bankdirektør Michael Egholm Olsen - Danske Bank Østerbro

Vinderen offentliggøres af Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen på aftenen for overrækkelsen, hvor der vil være lidt snacks, en drink og musikalske indslag af unge talenter fra Pumpestationen.