Live musik
Sangaften med Jesper og John

Øbro Jagtvej Bibliotek
20 kr.

Kom og syng på Øbro Jagtvej Biblioteket!

Er du glad for at synge, eller trænger sangstemmen til at blive smurt, så er vi glade for at måtte invitere dig til hele 3 sangaftener i selskab med musikelskerne Jesper J.H. Hansen og John Vestergaard.

Jesper & John er en guitarduo, der optræder alle steder, hvor der er sangglade mennesker. De spiller på mange plejehjem og værksteder for handicappede og udviklingshæmmede, hvor det at synge er med til at styrke fællesskabet og gøre dagen god.

Den altid veloplagte og meget velspillende guitarduo er ofte et indslag til havefester, til familiehøjtider og til lejrbål, hvor der satses på noget ud over det sædvanlige.

De har til alle deres arrangementer sangbøger med til fællessang, og sangene bliver tilpasset til lejligheden og deltagerne.

Alle er velkomne, og man behøver ikke at kunne synge i forvejen.

Vi glæder os til at synge sammen med dig!