Østerbro Jazzklub
RAGSTRETCH
Billetter sælges i døren.
Ragstretch har taget deres navn efter bandmedlemmernes forkærlighed for den traditionelle New Orleans musik og ragtime, men præsenterer en unik og original lyd fra mange påvirkninger. Bandets alsidighed er uden sidestykke idet bandets medlemmer spiller alle slags jazz fra traditionel jazz over blues til swing og videre derfra.
Flere af orkestermedlemmerne kommer fra kendte bands som The Hoodangers og The Band Who Knew Too Much, og denne sammensætning af skandinaver og australiere vil pirre tilhørernes nerver, opbløde deres sjæl og tage dem på en rejse gennem musikken fra nogle af de store jazzmestre præsenteret af en frisk generation af virtuose musikere.
Besætning:
Chris Tanner, klarinet og vokal
Shannon Barnett, trombone
Björn Ingelstam, trompet og sang
Graig Fermanis, guitar
Sam Anning, bas
Rajiv Jayaweera, trommer
www.ragstretch.com














