Læsning
Sommerbogen

Østerbro
0

Sommerbogen er for de 7-12 årige, går ud på at låne, læse og anmelde bøger.Der er masser af skønne bøger at læse, der er boggaver til alle deltagere, og Palles Gavebod sætter en iPad på højkant.

Sådan deltager du:

Kom hen på bibliotekets afdeling for børn og unge, tilmeld dig hos bibliotekaren og få et Sommerbog-startkit.

Læs fem bøger, der passer til dit læseniveau. Hvilke bøger du vælger, og hvor, og hvornår du læser dem, bestemmer du selv.

Tænk over, hvad du gerne vil fortælle andre børn om hver af de fem bøger, du har læst.

Nu er du klar til at lave anmeldelser! Du anmelder dine bøger ved at udfylde et anmelderkort for hver bog eller ved at gå ind på www.pallesgavebod.dk/sommerbogen. Du må gerne gøre begge dele!

Alle deltagerne får en gratis bog

Alle der afleverer fem anmeldelser på biblioteket senest den 18. august, får en bog i gave. Det gælder uanset, om du har anmeldt dine bøger på pallesgavebod.dk eller på anmelderkort. Og du vælger oven i købet selv din bog blandt vores mange gavebøger.

Konkurrence om iPad på Palles Gavebod

Hvis du laver dine anmeldelser på pallesgavebod.dk, deltager du også i konkurrencen om en iPad.

Sådan anmelder du dine bøger

Anmelderkort

Få et start kit med fem anmelder kort på biblitoeket. Udfyld et kort for hver bog. Aflever dine fem anmelderkort på biblioteket. Vælg din boggave.

Palles Gavebod

Gå ind på www.pallesgavebod.dk/sommerbogen. Følg vejledningen og skriv eller videoptag dine anmeldelser. Print et læsebevis ud fra pallesgavebod.dk. Aflever læsebeviset på biblitoeket. Vælg din boggave. Kryds fingre for, at det er dig, der vinder en iPad.

Læs mere om Sommerbogen og bøger på pallesgavebod.dk/sommerbogen