Workshop
Post et brev (3/3)

Østerbro Bibliotek
Gratis!

Hver den første torsdag i måneden i tidsrummet 14-16 inviterer vi børn på klassetrinene 3. kl. – 7. kl. til at komme og skrive breve.

Postvæsenet sponsorerer frimærkerne og en meget flot kæmpepostkasse til at poste brevene i. Papir, konvolutter og skriveredskaber forefindes på stedet. Man kan selvfølgelig også få hjælp til at skrive adressen rigtigt på konvolutten mm.

Idéen er inspireret fra det verdensomspændende projekt ”Post a letter”, men vores version er en børnevenlig variant.
Dette er en fin mulighed for børn til at fordybe sig i brevskrivningens kunst, der fremmer fordybelse, skriftlighed, sproglig bevidsthed, håndskrift, tanke, hjerte og hjerne samt tid og ro.

Og sidst, men ikke mindst, kan man glæde et andet menneske med et rigtig godt gammeldags håndskrevet brev. Hvilken bedsteforælder eller andre vil ikke elske at få en sådan hilsen?!?

Så kom hen på Østerbro Bibliotek, Dag Hammarskjölds Allé 19, 2100 København Ø den første torsdag hver måned og vær med til at skrive breve.
Man behøver ikke melde sig til, men blot dukke op i det bemeldte tidspunkt med en eller flere adresser på dem, man kunne tænke sig at skrive til!

Vi glæder os til at se mange skrivelystne børn!