Fotokonkurrence 2017 Udstilling og præmieoverrækkelse

Havnekulturkontoret Århusgade 126 Nordhavn
Gratis

Udstilling af vinderfotografierne og præmieoverrækkelse vil finde sted i forbindelse med ”Kulturhavn FESTIVAL!” den 25. - 27. august i Nordhavn. Arrangementet vil foregå i Kultur Østerbros lokaler i ”Havnekulturhuset”, Århusgade 126, lørdag den 26. august 2017 kl. 14.00 – 16.00.

Der præmieres dels de tre fotografer med gode kurve, blomster og diplom, dels ejerne af bygningerne med plaketter med Østerbro Lokalråds logo og relevant tekst til opsætning på bygningerne samt diplom.

I forbindelse med udstilling og præmieoverrækkelse opstilles tillige en mindre udstilling af historiske fotografier med motiver fra Østerbro og Nordhavn udlånt af Østerbro Lille Museum.

Østerbro Lokalråd byder på et glas vin.

Konkurrencens temaer er:
1. Nyrenoverede bygninger, ny arkitektur og byrum
2. Østerbros skønne facader
3. Mindesmærker og kunst i det offentlige rum.

Der er udpeget en bedømmelseskomité, som tager stilling til alle indsendte fotografier i de tre kategorier:
• Hovedstadens Forskønnelse, Jakob Lange
• Østerbro Handelsforening, Jens Sirich
• Østerbro Lokaludvalg, David Rønne
• KulturØsterbro, Mogens Holm
• Østerbro Lille Museum, Lone Minna Jensen
• Photographer’s Lab Gallery, Henrik Vistoft.